Af Kim Foss i Nyon, Schweiz
Samtidig med at musik-dokumentaren begyndte at boome, lagde Roskilde-festivalen sin biograf ned. Forhåbentlig fortager arrangørernes tonedøvhed sig, for musikfilmene bliver bare ved med at komme – og der er publikum til dem. Onsdag havde jeg fornøjelsen af at sidde i panel på svejtsiske dokumentarfilmfestival Visions du Réel i Nyon, hvor netop musikfilmene var på tapetet. Konklusionerne var ikke entydige, men i panelet kunne vi i hvert fald konstatere, at selv Palmevindere kan have svært ved at trække publikum i samme målestok som musikfilmene. Derudover var hovedpointen, at distributørerne kun kommer langt med deres film, hvis de er lidenskabelige omkring dem. Det vidste vi sådan set godt i forvejen, men fint at få det drøftet som et kommercielt parameter. Min begejstrede nederlandske kollega solgte over 200.000 billetter til ’Amy’, hvilket er mere end tre gange så meget, som vi præsterede i Danmark. Men nu er der også tre gange så mange indbyggere i Nederlandene, som der er herhjemme. Käte fra Tyskland kunne rapportere om fantastiske tal på ’Janis’, selv om hun alligevel måtte erkende, at fordums tider med ’Woodstock’ og ’Don’t Look Back’ er forbi – i de glade 1970’ere solgte de to film hver især (hvis jeg altså hørte ret) mere end halv million billetter syd for grænsen. Men lidt har mere end ret, og fremtiden tegner lys for genren. Jim Jarmusch præsenterer Iggy Pop-filmen ’Gimme Danger’ om nogle uger i Cannes, mens vi til sommer har fornøjelsen af at præsentere danske biografgængere for en fantastisk film om og med den spanske flamenco-guitarist (mm.) Paco de Lucia. Og så skulle Oasis-filmen komme til Danmark til efteråret. Og hey: Hugo Rasmussen, den alt for tidligt afdøde kontrabassist, hyldes efter alle kunstens regler på Copenhagen Jazz-festival til sommer. Og også her er der en portrætfilm på vej. Kom så Roskilde: Få genåbnet det biograftelt!
CAMERA FILM 